Spring til indhold

Jejsing - Hostrup - Rørkær - Solderup - Lydersholm

Det bedste fra by og land.

Madskole

Indlæser kort...

Dato - TIdspunkt
30/06/2014 - 04/07/2014
Hele dagen

Lokation
Jejsing Friskole

Kategorier
Ingen Kategorier


Endelig er det også muligt at komme på Madskole i Tønderområdet.

Sidste år sprang Madskoler alle rekorder, da der blev afholdt hele 135 Madskoler landet over. Dette betød, at 2.305 børn og unge lavede sund og lækker mad, imens de lærte om gode kostvaner i deres sommerferie. I år gentages succesen og for første gang er det nu muligt at tilmelde sig en Madskole i Jejsing.

Formålet med Madskolerne er, at børn lærer om madlavning, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. I løbet af Madskoleugen skal børnene selv hakke grøntsager, stege og brase. De vil blive præsenteret for nye råvarer i køkkenet og få en viden om, hvor maden kommer fra. Alle børn i 8-14-års alderen kan deltage, og undervisningen foregår i dagtimerne fra mandag til fredag.  

Madskolerne gennemføres i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000. I Jejsing afholdes der Madskole på Jejsing Friskole i uge 27.

Deltagelse koster 495 kr. pr. barn for en hel uge. Tilmelding kan ske på www.madskoler.dk, hvor du også kan læse mere om Madskolerne.

Yderligere oplysninger:

Madskolekoordinator Line Damsgaard, Landbrug & Fødevarer tlf.: 33 39 40 87 eller Koordinator for Madskolen i Jejsing Winnie Holm Lorenzen, tlf.: 60 94 46 84.

Skriv et svar