Månedsarkiv: maj 2013

Børn er populære i Jejsing

I Jejsing glæder vi os over hver ny borger. 

Vi har bl. a.  fået tre sæt tvillinger. Hver gang der kommer en lille ny, bliver der sat en unge i storkereden  og nu er der bare ikke plads nok. 

Specielt ikke efter at andemor nu har indtaget reden, og ruger på 11 æg. 

Prøv at spille Djeeo til Jejsing byfest

 

Konkurrer i Djeeo mod din nabo

Navigér dine ”agenter” rundt i Jejsing og løs opgaverne!

Et hold á 4 personer ( 2 i kontrolcenteret og 2 agenter i ”marken”)

·        Spillet varer 2 x 45 minutter

·        Pris 25 kr,-/person  

·        Hvert hold skal medbringe 2 opladet telefoner

 

Tilmelding skal ske til Morten Brodersen på mortenbrodersen1985@gmail.comsenest fredag den 7. juni kl. 12.00 – husk navne på de 4 deltagere
Betaling skal ske inden løbet starter

Spillet starter lørdag kl. 10.30

Sæbekasseløb i Byfesten til fordel for skater- og klatrefaciliteter

KOM TIL SÆBEKASSELØB I BYFESTEN

Støtteforeningen til Jejsing Friskole afholder i år et sponsorløb til fordel for etablering af skater- og klatrefaciliteter til Hostrup sogns unge. Dette er et projekt, som vi I samarbejde med JUIF samler penge ind til.

DU SKAL MEDBRINGE: 

1 HJEMMELAVET SÆBEKASSEBIL

1 SPONSOR (sponsorkontrakt skal rekvireres)

1 TEAM á 2-3 deltagere

 

Vi afholder workshops lørdag, den 25. maj og lørdag, den 1. juni, hvor vi vil være behjælpelige med at bygge sæbekassebilerne. For kr. 300,00  kan du/I få materialer til at bygge din sæbekassebil.

Tilmelding til workshops er henholdsvis den 22/5 og 29/5 af hensyn til anskaffelse af materiale.

Tilmelding skal ske til Frank Knudsgaard (30 28 11 89) eller Hans Michelsen (51 27 28 88) 

 

Regler  og rammer for sæbekasseløbet

Løbet foregår lørdag, den 8. juni fra kl. 11-12.

Løbet varer 20 minutter og ruten er beskrevet nedenfor.

Hjemmelavet sæbekassebil medbringes (sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, fremstillingsomkostninger maks. kr. 500,00)

Sponsor: du skal skaffe en eller flere sponsorer som i den gode sags tjeneste vil støtte dig med et på forhånd aftalt beløb pr. gennemført runde.

Sponsorer kan være virksomheder, forældre, bedsteforældre, store søskende m.m. (kun fantasien sætter grænsen)

Sponsorkontrakt udleveres ved tilmelding

Der vil være præmier til bl.a. Flest kørte runder, største indsamlede beløb til formålet m.m.

Ruten starter ved BørneUnivers med le man-start. Der køres hen til cykelskuret, ud på vejen,  rundt om hellen og tilbage og rundt om den fjerneste basket-kurv.

Der er ingen alders- eller kønsbegrænsninger ;) alle kan deltage.

 Der er mulighed for at deltage ved workshops på skolen, hvor I kan få hjælp til fremstilling af sæbekassebiler. For kr. 300,00 vil der blive stillet materialer og værktøj til rådighed. Eget må gerne medbringes.

Tilmelding skal ske til Frank Knudsgaard (30 28 11 89) eller Hans Michelsen (51 27 28 88)

 

_______________________________________________________

Generalforsamling

Støtteforeningen for Jejsing Friskole

Indkalder hermed til generalforsamling.

                                                                                                                                     Det foregår mandag, den 13. maj, kl. 19.00 i skolens SFO.

Dagsorden:

    1. Valg af dirigent.
    2. Bestyrelsens beretning.
    3. Revideret regnskab forelægges til godkendelse.
    4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.   (på valg: Anja Lund, Ulrik Pilgaard, begge ønsker genvalg)
    5. Valg af 2 revisorer samt én suppleant.
    6. Indkomne forslag.
    7. Eventuelt.

 Med venlig hilsen

Støtteforeningen for Jejsing Friskole