Månedsarkiv: juli 2014

4H Ponyskue d. 17.august i Jejsing

Ponyskue 201315 Ponyskue 20137

Billederne er fra sidste års 4H Ponyskue. Klik på linket for at se invitationen til dette års Ponyskue d. 17.august – alle er velkomne til at komme et smut forbi på Vestervang i tidsrummet fra kl. 10.00 til ca. kl. 14.00.

4H Ponyskue 2014

Tønderegnens 4H har været til et varmt Ribe Dyrskue med 3 friske ryttere d.25.juli. Kathrine og Sally fik 23 point i børnedyrskuet og 42 point i mønstringskonkurrencen (max. point er 50). Christine og Polly fik også 23 point i børnedyrskuet og 44 point i mønstringskonkurrencen. Michelle og Lounic fik 24 point og ærespræmie i børnedyrskuet og 40 point i mønstringskonkurrencen. Kathrine og Christine deltog for første gang i Ribe, men var gode til at svare på dommernes spørgsmål og havde godt tjek på deres rare ponyer 🙂 

RIMG0001RIMG0009 RIMG0016 RIMG0004

 

Landsbypedel frisker Golfstien op i Jejsing

unnamed[1]unnamed[2]

Der er flere, der har gjort opmærksom på, at Golfstien ikke har været ryddet og afmærket ordentligt.

Det bliver der nu rådet bod på, idet der bliver sat omkring 10 nye skilte op, og sidst men ikke mindst, så bliver den totalt eftergroede del af stien lige vest for Sandholm skov ryddet af vores landsbypedel, Jens Anker Clausen. Rydningen vil, hvis ikke vejret hindrer det, blive ryddet torsdag den 10.7..

Da Jens, Thue og jeg mødtes ved stien dd. benyttede jeg muligheden til at få lidt facts om Jens, der som tidligere nævnt er bl.a. er landsbypedel i Jejsing:

Jens er 60 år og bor i Ottesbøl. Han er nu den ene af tre seniorjobbere, der fungerer som landsbypedel i Tønder kommune. Foruden Jejsing er han også landsbypedel i Højer, Bredebro, Ellum og Abild.   Jens er glad for arbejdet. Det er varierende, og han møder mange forskellige mennesker, de steder, hvor han  kommer.            

Jens har tidligere arbejdet i landbruget, ved byggeriet og i slagteribranchen.

 Peter Kjer Hansen

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  

 

 

 

 

Afskedskomsammen på Ryttergården for Hanne, Louise og Rune

foto (7)foto (6)
foto (2)foto (5)

 

Lige op til sommerferien fik alle børn og forældre taget afsked med vores skoleleder Hanne, lærer Louise og alt-mulig-mand Rune på Ryttergården ved en lille afskedskomsammen. Vi ønsker dem alle 3 det allerbedste for fremtiden og takker især Hanne og Louise for en fantastisk tid og den største gave de kunne give os – en Friskole, hvor eleverne engagerer sig, og har glæden og lysten til at lære 🙂 Det var en bevægende og spændende tid at starte skolen op sammen med dem i de forgangne 2 år. Nu har Hanne givet skolenøglerne videre til vores nye skoleleder Aase-Lene Lysgaard Madsen og de nye lærere Kirstine og Frauke har i denne uge arbejdet på at gøre alt klar til det nye skoleår. Alle glæder sig til sommerferie, men også til at skrive et nyt kapitel på Jejsing Friskole d. 11.august, hvor eleverne starter i skole igen sammen med de 9 nye 0.klasse-elever!  

GO’ SOMMERFERIE!

www.jejsingfriskole.dk                                                                                    Melanie