Månedsarkiv: august 2015

Bogcaféen i Jejsing – efterår 2015

Bogcaféen åbner onsdag den 2. september. Vi holder til på Kærvej 24. Kaffe og kage koster 20 kr. 

Bogcaféen er åben onsdage kl. 15 – 17.

Bogcaféen er stedet, hvor vi mødes til en god snak over en kop kaffe og lækkert hjemmebag. Der er mange spændende bøger i Bogcaféen. Tag et par bøger med hjem og læs dem. Kom evt. med bøger til Bogcaféen, som andre kan have glæde af.

Arrangementer i Bogcaféen

  • Fredag den 2. oktober kl. 16 er der fernisering på fotoudstilling med Mogens Gabs  ” Glimt af Peru “
  • Onsdag den 18. november kl. 17 er der et arrangement, hvor der bliver serveret suppe
  • Onsdag den 9. december er der juleafslutning

Anneliese Bucka   –   Karen Hansen   –   Dorthe Friedrichsen   –  Birgitte Gabs  –  Anna Kirstine Friedrichsen

4H-Majslabyrint i Jejsing er klar til besøgende

Så er 4H-Majslabyrinten på Ebbedamvej i Jejsing klar til fri afbenyttelse. Majsen står godt og vi glæder os over alle, der vil bruge den frem mod høsten i starten af oktober. Stor-stor tak til Hans og Peter Michelsen for lån af marken og også til Bram for det store klargøringsarbejde! Obs: Luftfotoet er af majslabyrinten i 2014. Udgaven her i 2015 er lige en tand sværere at finde rundt i, men indgang og udgang er markeret med blomster 😉 For gratis booking til arrangementer kontakt Bram pr. mail: carinabram@hotmail.com

– God fornøjelse ønskes af Tønderegnens 4H.  

            RIMG0042

Modeshow hos Maja-k

Modeshow!

Så er det blevet tid til efterår/Vinter kollektionerne.
I efteråret afholder vi 2 modeshows.

Torsdag den 17.9.2015 og

Mandag den 30.11.2015

Så tag veninderne med til en hyggelig aften og bliv
inspireret til dagligdagen eller julefrokosten.

Det starter kl. 20.00 på
Flensborg Landevej 30, 6270 Tønder.

Tilmelding er nødvendigt*
på 22 43 10 35 eller info@maja-k.dk

Butikken vil være åben efter hvert modeshow

Håber vi ses 

 

*(ved for få tilmeldinger bliver det aflyst)

Tønderegnens 4H-Ponyskue i Jejsing

Vi har afholdt vores 4H-Ponyskue i dejligt smukt vejr d. 16.august, så de ca. 100 fremmødte tilskuere og deltagere alle kunne nyde timerne med ponyerne. Popcorn og snobrød over bål var populært blandt de yngste og der var mange flotte præmier til deltagerne. 

Resultaterne fra 4H-Ponyskuet: “Talli” og Didde vandt eksteriørbedømmelsen efterfulgt af “Figaro” med Lea, “Mirain Morning Star” med Sidsel, “Katja” med Nanna og “Ryttergårdens Merci” med Julie. I Mønstringskonkurrencen gik 1.pladsen hos de yngste til Kathrine og “Sally”, en delt 2.plads gik til Sofie og “Dolly” samt Nanna og “Katja”, 3.pladsen gik til Smilla og “Sally” og 4.pladsen til Rikke og “Amika”. Hos de ældste gik 1. og 2.plads til Michelle med hhv. “Skoveng’s Lounic” og “Ryttergårdens Domeniqe”, 3.pladsen gik til Camilla med “Møllebjergs Bella” og 4.pladsen til Sidsel med “Mirain Morning Star”.Alle er velkomne til at lægge vejen forbi og nyde synet af børnene og ponyerne i aktion 🙂  I pausen var der opvisning ved Mai og Bella i Western-ridning. Tak til alle. der lagde vejen forbi! Katalog og tidsplan kan ses her på linket: Katalog og tidsplan Ponyskue 2015

ponyskue  2 1

Uro om grenpladsen

Sidste:  Teknisk udvalg har bedt om et møde med TF, for at afstemme forventningerne. 
Nu er det spændende at erfare om det endnu en gang er omegnsbyerne alene, der skal betale når det strammer til. 

Der er for tiden en del uro omkring grenpladserne i Jejsing, Abild, Møgeltønder og Sæd. 
Tønder Forsyning, som står for driften af pladserne har i foråret besluttet at lukke disse.
Lukningen er dog blevet kritiseret af teknisk udvalg, der kræver at TF kommer i dialog med landsbyerne før en egentlig lukning. De berørte lokalråd har været til et møde med Tønder Forsyning ( TF).   Her blev forklaret at årsagen var ønsket om en øget åbningstilbud i Tønder og et ønske om at undgå en afgiftsforhøjelse. 

Vi blev dog stillet i udsigt, at vi som forøg ville kunne få en genbrugsbeholder mere, som skulle bruges til grene. 
Dette forslag er hen over sommeren erstattet af en egentlig lukning,  uden forsøg.
Samtidig har TF fortsat lukningsproceduren uden at informere os herom. Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, og sagen er netop nu på dagsordenen i teknisk udvalg, som skal godkende lukningen. 

Vi har fået oplyst  at driften af de tre pladser til sammen andrager 90.000. kr, årligt, et beløb der ikke engang svarer til en halvdagsansat. 
Årsagen til kravet om besparelser er nok mere at TF har købt en tidligere maskinfabrik i Bredebro. Såfremt det ikke fra første dag medfører besparelser på andre huslejer, vil driften af TF jo stige,  og dermed kommer kravet om besparelser af sig selv.  Set i det lys, er det ganske urimeligt at skære ned på service hos os, og især fordi det kun er byerne omkring Tønder,  der kan imødese en lukning. 
Fra Borgerforeningen har vi gjort opmærksom på kommunens affaldsplan, der kræver at 95% af borgerne skal kunne nå en genbrugsplads inden for 15 min. 

Der står udtrykkeligt borgere, og ikke områder. 
Fra Jejsing kan man nå til genbrugspladsen i Tønder på 12 min,  men kun såfremt man har en bil, og vi mener ikke at det er 95% af borgerne i Jejsing, der har en bil som kan bruges til at køre grene med. 
Samtidig har vi gjort opmærksom på at kommunen ikke må gøre forskel på sine borgere,  og skal der lukkes grenpladser,  må det være alle steder. Og så vil vi se affald i hegn og en øget bestand af rotter.  
Borgerforeningen har haft et rigtig god kontakt med de tre øvrige landsbyer, og vi står samlet med et krav om fortsat at have en grenplads om sommeren.

 

Mogens Gabs 

4H Majslabyrint i Jejsing

Så venter der igen oplevelser forude i 4H-Majslabyrinten i Jejsing!
Lørdag d. 19.september kl. 18.30 er der lagt op til “uhyggeligt” aften/natteløb og lørdag d. 26.september afholdes der et hyggeligt familieorienteringsløb for alle aldre . Der er igen bl.a. biografbilletter på højkant til holdene (max. 4 på holdet). Pris: kr. 80,- pr. hold incl. forplejning (saft, kage, popcorn, snobrød). Tilmelding er efter først til mølle princip til Bram på carinabram@hotmail.com eller her på Facebook gruppesiden (max. 25 hold). 
HUSK: Alle er velkomne til at deltage, uanset om du er 4H-medlem eller ej – så tag vennerne med til nogle sjove timer med udfordrende opgaver undervejs ved posterne. 
4H-Majslabyrinten i Jejsing kan også bookes gratis til en familieudflugt eller et foreningsarrangement (eks. teambuilding, hundeklub/spor-træning, orienteringsløb). Henv. her på siden eller til carinabram@hotmail.com. Billedet nederst er fra sidste års majslabyrint på Ebbedamvej i Jejsing 🙂

Banner DCIM103GOPRO

“Her bor vi” – Vind 2000 kr i Jejsing

 

Skærmbillede 2015-08-03 kl. 07.02.13

Deltag i konkurrencen ved at fortælle, hvorfor det er godt at bo i Hostrup sogn.
Du kan skrive en historie.
Du kan lave en fotocollage.
Du kan lave en video.
Du/I skal indlevere din/jeres fortælling senest 1. oktober til Jejsing Borgerforening – Mogens Gabs, Rørkærvej 3 – eller til Borgerforeningen@jejsing.dk.

Det bedste resultat vil blive offentliggjort i dagspressen og på foreningens hjemmeside.

 Præmien er 2000 kr og den vil blive uddelt i forbindelse med fællesspisningen i november.

 

 

God fornøjelse 

 

Mogens Gabs 

Jejsing Borgerforening