FDF Hostrup skal sammen med 660 andre FDFere slås i sne i sommervarmen.

 

Utrolig mange FDFere tager til Østrig 13. – 20. juli.

 

Fra 34 FDF-kredse tager 660 FDFere fra det sydlige Jylland på sommerlejr i Østrig ved Innsbruck. Lejren ligger i900 metershøjde, og der er med kabelbane nem opstigning til2000 metershøjde. Herfra er der de mest fantastiske vandreture på det store fjeldområde.

Lørdag afgår der 11 busser inklusive nogle dobbeltdækkere til Østrig. Alle kredse bliver samlet op ved eget kredshus, og når grænsen til Tyskland passeres er der 15 timers buskørsel. De forskellige kredse har selvfølgelig sørget for masser af underholdning på turen ned gennem Tyskland.

Fantastiske oplevelser i ugens løb.

Alle deltagere skal selvfølgelig prøve at slås i sne på den store Stubaier Gletscher; men det allerbedste vil sikkert være at kure800 meterpå bagdelen ned ad gletcheren. En anden stor oplevelse vil være når 660 danskere er på aftenbyløb i Innsbruck.

Hver dag kan den enkelte kreds vælge mellem en række udflugtsmål: Bjergvandringer, klatring, tur600 meterind i sølvmine, Alpenzoo….

Lejrkonceptet er, at der skal være fantastiske oplevelser for både hardcore vandrere og de, der har helt andre oplevelsesfavoritter.

Spændende afslutning på lejrdagen

Efter dagens udflugt laver de enkelte lejrhold mad med et østrigsk tilsnit på stormkøkkener. Senere på aftenen er der forrygende underholdning og lejrbål, hvor man samtidig kan sidde og nyde de mest fantastiske bjergudsigter – måske endda med en kop varm kakao.

Fra Hostrup skal vi 11 personer afsted og vi kører fra Æ´kirkkro lørdag eftermiddag d.13. juli.