Spring til indhold

Frelle kom forbi. Han har jo lavet 3 film hernede fra Sønderjylland. Den bedst kendte er nok “Hjem, kære hjem”

Grænsesognenes Vintermøde er en tradition, der er startet af N.P. Nielsen i 1936. Han blev i 1935, opfordret til at tage et præsteembede i Vestslesvig, hvor der endnu var mange tyske sognepræster. Han flyttede til Højer, som residerende kapellan, og fra 1943 sognepræst. I folkemunde blev N.P.Nielsen kaldt “Grænsepræsten”. Han var først og fremmest præst, men også levende optaget af tidens store nationale spørgsmål. Han var igangsættende på alle områder, hvor der skulle ydes en indsats for dansk folkeligt liv. N.P.Nielsen fik derfor en væsentlig andel i at Genforeningen lykkedes på god vis, og hans arbejde har sat dybe spor i de vestlige sogne langs grænsen. Vennen frøavler Jens Hvidbjerg gav et større pengebeløb, som finansierede Grænsesognenes Vintermøde. Dette forløb frem til 2007, da pengene slap op. Midlerne var indtil da, administreret af N.P.Nielsens datter Agnete Nielsen sammen med et udvalg, der har stået for at arrangere møderne. Udvalget og deltagerne bag Grænsesognenes Vintermøde, blevet enige om, at der stadig er behov og interesse for højskole møderne. Det blev besluttet at søge fonde, for at finansiere arrangementerne. Der er nu dannet en forening, Grænsesognenes Vintermøde, til at administrere de søgte fondsmidler. Foreningens formål er at berige grænsesognene, med livsoplysning i Grundtvigs ånd. Det årlige møde afholdes den første søndag i marts. Begyndende om eftermiddagen med gudstjeneste og derefter et foredrag. Hvert andet år afholdes gudstjenesten i Hostrup Kirke, hvor Ribes biskop varetage gudstjenesten, og derefter er der foredrag i Jejsing Forsamlingshus. Hvert andet år foregår gudstjenesten i Burkal Kirke, med biskoppen fra Haderslev. Efterfølgende er der foredrag i Store Jyndevad Forsamlingshus. Vi bestræber os på at få en foredragsholder, der kan belyse et af tidens store spørgsmål

Del på Facebook