Hilsen fra Jejsing Friskoles nye skoleleder

Jejsing Skole

 

Fra 1. marts vil jeg få min daglige gang på Jejsing Friskole som skoleleder.

Dejligt, at det ikke bliver helt nye omgivelser, da jeg har været skolens tilsynsførende siden friskolens start.

Jeg er læreruddannet fra Potsdam Universität nær Berlin med linjefagene matematik, tysk og musik og har siden taget linjefagsuddannelsen i dansk på Holbæk Seminarium. Jeg har aldrig arbejdet som lærer i Tyskland, da jeg på en studietur til Danmark besøgte frie skoler og fandt ud af, at det, der sker på en friskole, lige passer til min måde at ville være lærer på.

Jeg har boet på Vestsjælland i mange år inden jeg flyttede til Bjerndrup for snart 5 år siden for at bo sammen med min mand, som kommer fra Sydtyskland. Sammen har vi 2 børn på hhv. 2 år og 7 måneder. Derudover tæller der 2 voksne børn med til familien.

Jeg glæder mig til at være en del af bylivet i Jejsing.

Ute Eigenmann 

Ute

______________________________________