Hjertestarter i Jejsing

Formanden for Pensionistforeningen Marie Jensen med hjertestarteren, foran Hostrupvej 23.

Den er hos Zimmer/Rooms på Hostrupvej 33.

Der bliver snart sat skilte op ved vejen og ved indgangsdøren, så man døgnet rundt kan finde hjertestarteren.

Det er et længe næret ønske fra pensionistforeningen i Hostrup Sogn, der hermed er gået i opfyldelse.

En hjertestarter alene gør det imidlertid ikke;  der skal også være nogen, der kan betjene den, og allerhelst skal der være mange, der kan give hjertemassage også uden hjertestarter.

Hostrup sogn er stort,  og det er reelt kun et fåtal, der bor så tæt på hjertestarteren, at den har afgørende betydning.

Men indkøbet af hjertestarteren har givet anledning til at afholde kurser i at give hjertemassage.

Det er vores håb at rigtig mange vil melde sig til et af de to kurser,  så vi er så godt forberedte som muligt.

Husk det netop kan være dig, der får brug for hjælp, derfor er det vigtigt at du har sendt din ægtefælle og nabo på kursus.

Kurser i hjertemassage d. 24 og 25. august på Jejsing Skole. kl 19 -22

Tilmelding til Marie Jensen,  7473 4003