Ligger Drømmehuset i Jejsing?

Nu skifter vi gear.

Sammen med Arrild og Branderup er Jejsing med i et meget spændende projekt i Tønder Kommune,  kaldet ” Drømmehuset”

Formålet er at finde og kontakte mulige huskøbere,  og at få dem til at købe et hus hos os.

Det er en spændende opgave,  og vi får god hjælp af Sønderjysk Landboforening,  som er tovholder på projektet.

Dertil får vi en hel del hjælp fra Tønder Kommune,  via landdistriktsudvalget og landdistriktskoordinatoren.

Dertil kommer at det er en nødvendig opgave,  som vil være med til at sikre vore børnehaver og friskolen.

Vi ved, at mange huse i Hostrup sogn står over for et salg inden for de næste 10 år.

Se blot på os der bor her,  og se på vores alder.  Med Drømmehuset vil vi gøre en indsats for at gøre opmærksom på Jejsing som et godt sted at bo.

Vi har det hele,  børnehaver, skole, fritids tilbud, og et godt foreningsliv.

Helst vil vi have aktive børnefamilier,  men de står ikke i kø for at købe huse hos os.  Der skal gøres noget,  og vi skal blive bedre til at fortælle om livet hos os.

Vi skal også blive bedre til at finde de mulige købere,  og derpå rette en målrettet henvendelse.

I forbindelse med Borgerforeningens generalforsamling 7. marts,   vil vi komme meget mere ind på aktiviteterne.

Vi har et week end arrangement i tankerne,   hvor  “Venner af Jejsing”  skal  medvirke.

Har du ideer til at gøre Jejsing interessant, så kom til Borgerforeningens generalforsamling.

Vi skal gerne være fælles om projektet,  og jeg er sikker på at deltagerne vil få en god oplevelse.

Mogens Gabs