Mange ansøgere til lederstilling på Jejsing Friskole

JEJSING FRISKOLE

Bestyrelsen for friskolen kan i disse dage glæde sig over den gode søgning på lederstillingen. Ansøgningsfristen er d. 9.februar og ansættelsessamtalerne finder sted i uge 8.
Friskoleforeningen aflægger os et besøg i næste uge, hvor Bedsted Friskole også deltager.
Aftalen omkring leje af skolebygningen har krævet meget opmærksomhed, men er nu klar til behandling i kommunalbestyrelsen sidst i februar.
Friskolen har fået en del henvendelser om inventar til fri afhentning både fra andre friskoler, men også fra virksomheder, og det er dejligt at opleve denne opbakning. Derudover tilbyder kommunen en del af det tiloversblevne inventar fra de lukkede skoler.
Når lederen er ansat, slås lærerstillinger op – i første omgang 2 deltidsstillinger, og ved stigende elevtal er der på sigt mulighed for flere stillingsopslag. Der afholdes officielle indskrivningsdage fra marts måned og der kommer et nyt INFO-møde i april/maj, hvor der også vil være mulighed for at hilse på de ansatte – kig ind på hjemmesiden www.jejsingfriskole.dk for løbende NYT eller hold øje med Borgerforeningens standere og annoncer i ugeaviserne. Friskolen glæder sig over enhver henvendelse, kontakt os gerne – kontaktoplysniger kan findes på hjemmesiden.