Storkeunger i Jejsing

Nu vil vi også have storkeunger i Hostrup Sogn.

Derfor har vi fra Borgerforeningen fået en ide, som vil blive “søsat”

fredag d. 10 juni kl 17.00

Da vi fremover også vil glæde os over forøgelse af børnetallet i sognet til gavn for vore to børnehaver og friskolen, har vi fået lavet en flydende ” Storkerede” som symbol på fødte børn i løbet af et år.

For hvert nyfødt barn sættes en “storkeunge” med navnet på barnet i reden, som bliver placeret i den store andedam på Kærvej i Jejsing.

-Så kan vi til alles glæde tælle hvor mange nyfødte børn vi har fået hvert år.