Svend Brodersen i Lydersholm Forsamlingshus

MULIGHEDERNES LAND

Jejsing Borgerforening og Sæd/Ubjerg Lokalråd fortsætter sin række af arrangementer under overskriften MULIGHEDERNES LAND.

Det sker tirsdag den 7. marts 2017 kl. 19.30 i Lydersholm Forsamlingshus, Beierskrovej 1 i Lydersholm.

Her kommer direktør og ejer af Gram Slot, Svend Brodersen, og holder foredrag.

Svend Brodersen vil fortælle om, hvad der fik ham til at købe Gram Slot og udvikle det til det, det er i dag. Svend Brodersen delte sit liv mellem lokalpolitik og landmandsliv. Efter at have set en annonce om, at Gram Slot var til salg, besluttede han sig for en ny tilværelse med endnu mere travlhed, men også et liv, hvor forretning og familieliv hænger bedre sammen.

Hør Svend Brodersen berette om, hvordan man skaber vækst og udvikling i lokalområdet.

Billetter kan købes for 100 kr. (inkl. kaffe og kage) hos Heidi Jensen, Kærvej 51, Jejsing (mob. 28298009) eller hos Hanne og Uwe Carstensen, Grænsevej 8, Sæd (mob. 53299640). Alternativt kan bestilles hos Bent Christensen på email: bc1@bbsyd.dk