Tønderegnens 4H – Ringridning i Jejsing og Åbenrå Dyrskue

 

4H Ringridning i Jejsing søndag d. 2.juni 2013

I år deltog 52 børn og unge i vores ringridning, og udover børn fra det nærmeste opland var der også deltagere med fra Tønder og Sølsted. Omkring 150-160 mennesker lagde vejen forbi Ryttergården for at se deltagerne dyste om ringene. På græsplænen havde flere børn gjort en bod klar til mini-loppemarked og en del legetøj og udstyr skiftede  hænder i løbet af eftermiddagen.  

På trods af blæsten fik rytterne, især  i afdelingen for de yngste ryttere fat i rigtig mange ringe.

Resultatet i afdelingen med 12 omgange:

1. Smilla van Leeuwen på Sally med 11 ringe

2. Camilla Brink Vilsen-Larsen på Blacki med 11 ringe

3. Trine på Torden med 10 ringe

Resultatet i afdelingen med 24 omgange:

1. Steffanie Hansen på Ronja med 13 ringe

2. Julie Thomsen på Olivia med 13 ringe

3. Laura Folke på Møllegården’s Caponi med 11 ringe

Vores nyeste tiltag med hund, cykel eller trækvogn havde kun få deltagere i år, hvoraf vi valgte at præmiere de 2 først pladserede i hver afdeling. Sisse Marie Andresen med Nemo vandt foran Emil Henneberg med Tello i hundeklassen , og Mathilde Bruhn vandt foran Maya i cykel-/trækvognsklassen. Vi håber på mange flere deltagere i disse klasser næste år 🙂

En enorm stor tak til alle hjælperne og de ponyejere, som stillede deres rare ponyer til rådighed for rytterne – uden dem ville arrangementet ikke kunne lade sig gøre i den form og med det store antal ryttere i så ung en alder. Også en stor TAK til alle vores sponsorer, som har bakket os op med så mange flotte præmier til børnene. Præmiesponsorer 2013: Tønder Shopping Center, Sportsmaster, FRI Bike Shop, Mc Donalds, Click Foto, Hans Iversen & Søn, Mr. Hoff, Hyltoft og Hansen, Den Jyske Sparekasse, Imerco, Expert, Matas, Tygesen Men, Feddersen’s Lædervarer, Square, Youngsters, Bygma, Skibbrokiosken, Jysk, LB Bilsyn, Biografen 1&2, Land og Fritid Skærbæk, Kvickly/OK Benzin, SJRooms, Ryttergården og 4H Syd.  Se mange flere billeder på Facebook – søg blot på Tønderegnens 4H.

 

 

 

 

 

 

Trine og Olivia

 

 

Emilia på Bailey med sin hjælper Therese

_______________________________________________________________

Dyrskuet i Åbenrå lørdag d. 1.juni 2013

Der er en del forberedelse til et dyrskue, og man starter tidligt hjemmefra om morgenen. Et godt forarbejde gør dagen til en rigtig DEJLIG oplevelse, hvor deltagerne gør deres bedste for at fremvise deres dyr mest optimalt. Hele dagen igennem skal børnene indstille sig på deres dyrs adfærd og handlinger på et nyt sted med masser af lyde og indtryk. Så her kan de virkelig vise, hvor langt de er kommet i deres samarbejde med deres dyr 😉

Tønderegnens 4H deltog med Kasper og Kathrine Clausen med hhv. hunden Sofus og deres marsvin i 4H Børnedyrskuet, og vi havde yderligere 4 ponyer med til Børnenes Hesteskue. Trine Michelsen deltog her med Sally, Laura L. Christensen med Beauty, Sarah L. Christensen med Beauty’s 3-årige søn Holmgaard’s Picolino og Michelle Andresen med Skoveng’s Lounic. Børnene fik rigtig gode resultater og flotte præmier med hjem og klarede sig generelt flot i toppen af bedømmelsesskalaen.

 

Sarah med hendes 3-årige Holmgaard's Picolino, som var i by for allerførste gang og er af eget opdræt.

Skoveng's Lounic opnåede 24point i sin karakteristik med Michelle, som gjorde en ihærdig indsats for at fremvise hoppen bedst muligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ponyhoppen Beauty gav sin mønstrer Laura nok at se til under bedømmelsen i Børnenes Hesteskue 🙂

Trine og Sally inde i ringen foran dommerne. De opnåede max. point 10 i lydighed og opstilling i mønstringskonkurrencen.