Beretning 2011

Formandsberetning 2012

I denne beretning vil jeg komme ind på

Borgerforeningens aktiviteter 2011

Planer for 2012

Blomstrende landsby

Fremtiden for Jejsing

Borgerforenings  tilstand.

Det helt store emne for Borgerforeningen 2011 har afgjort været den nye skolestruktur.

Da spørgsmålet om friskole eller ej dukkede op,  besluttede vi at Borgerforeningen ikke ville være initiativtager til at danne en friskole. Det måtte være en kreds af forældre,  der skulle løfte den opgave, fordi en friskole kræver en meget stor indsats,  ikke blot med etableringen, men også fremover med driften.

Som vi ved, blev der dannet en friskole bestyrelse,  med hvilken Borgerforeningen har et særdeles tæt samarbejde, og for hvilken det er lykkes at etablere en friskole,  med start til august 2012.

Friskolen og især skolens brug har dog optaget os ret meget.

Det startede i april hvor vi holdt møde med Rejseholdet,  ( Politikere+ administration+ LU forman
Fra Jejsings side havde vi inviteret alle brugere med,  først til et formøde, så vi ikke ville fremkomme med modstridende ønsker,  og senere til selve mødet.d) med henblik på vore ønsker til fremtidig anvendelse for bygningerne.

Derfor kunne vi fremføre vores planer og ønsker mht. fremtiden over for rejseholdet.

 

På dette møde lovede man os at vi kunne fortsætte alle kørende aktiviteter frem til januar.

Og vi insisterede på at kunne gøre det på samme vilkår som i Øster Højst.

På samme møde kunne vi fremlægge vores egne ideer og tanker for en udnyttelse af bygningerne.

Hvis vi ikke havde ideer eller planer for fremtiden til dette møde, ville det blive opfattet som grønt lys fra vor side til at rive den bygningsmasse,  der ikke skulle bruges til børnehave og sport ned.

Til dette møde havde vi inviteret Æ Syssellaug,  som hidtil havde afholdt deres aktiviteter på skolen, især sløjdlokalet,  et forhold der skulle vise sig at være godt for os.

Æ Syssellaug var noget bekymret, fordi man tidligere havde haft til huse i Tønder med dårlige erfaringer,  men efter at have set mulighederne i Jejsing  er denne bekymring vendt til begejstring, og Æ Syssellaug har siden øget deres aktiviteter.

Bekymrede var også pensionisterne,  der hidtil har haft et EDB kursus på skolen,  men som nu kunne imødese en skole helt uden EDB maskiner.

“Madlavning for finere mænd” var usikre på om  holdet kunne fortsætte.

 

Af hensyn til Æ Syssellaug,  og til pensionistforeningens EDB undervisning bad vi om at møblementet i Billedkunst og i Sløjd lokalerne måtte blive på skolen,  også efter 1. juli.

Endvidere påpegede vi at vi kunne starte flere madhold på skolen,  og at vi også kunne tilbyde at afholde kurser,  specielt for familier,  fordi de udendørs faciliteter for børn er så gode,  mens forældrene kan være i et klasselokale.

Som følge af de ændrede trafik mønstre, bad vi om at få belysning og trafiklys op ved  busstoppestedet ud for Kærvej,  fordi vi kunne forudse at der ville komme mange børn med de ordinære busser.

 

Da skolen lukkede til sommerferien, erfarede vi at alt  blev rippet,  og at løfterne om fortsat aktiviteter i Skolen var uvederhæftige,  eller at løftet ikke var nået frem til flyttemænd og pedeller.

Alle møbler,  på nær de der hører til Multihallen blev fjernet.  Alle ret nye høvlebænke og ikke mindst udsugningsanlægget forsvandt.  Vi har senere erfaret  at høvlebænkene bruges som bordbukke på Grundskolen,  og at udsugningsanlægget blot lå udenfor.

Det fik os til at søge Landdistrikts Udvalget om midler til at anskaffe erstatningsmateriel så vi kunne opfylde Kommunens løfter om fortsatte aktiviteter i skolen.

Vi fik  således bevilliget først 10.000 kr til indkøb af edb udstyr- Det blev til 8 brugte bærbare maskiner plus en trådløs router.   Siden søgte og fik vi 60.000 til indkøb af  inventar til sløjdlokalet, høvlebænke, en rundsav, en båndsav, en tykkelseshøvl og en slibemaskine.

Dette beløb er dog reduceret med udgiften til høvlebænke som vi fik brugte af kommunen.

Da vi vidste at vores gamle høvlebænke blot stod på Grundskolen, mente vi ikke vi kunne bruge penge på at indkøbe nye i stedet. Det diskuterede vi noget med kommunen ( Viggo Kristensen),  som ikke kunne træffe nogen afgørelse før der var en afklaring omkring friskolen ( til foråret)

Det problem fremførte jeg på et møde i LU,  afholdt på Jejsing skole,  hvorefter der kom gang i sagerne.

To dage senere stod der høvlebænke fra Visby og Abild skoler,  ikke nye,  men brugbare.

 

Skolelukningen har efterfølgende givet os en del problemer med buskørsel.

1. Har vi foranlediget at venteskuret er blevet flyttet over på nordsiden af  Solderupvej,  hvor det efter forældrenes ønske gør det meget mere sikkert for børnene.

Det er vi glade for,  og må takke Menighedsrådet for deres velvillige holdning til ønsket,  idet venteskuret står på deres grund.

Det gik dog ikke let igennem,  og vi måtte have to besigtigelser,  flere mail omkring betaling af flytningen før Chr. Friis endelig tog initiativ til at få en “ovenfra” løsning over for teknisk forvaltning.

 

Lidt større success har vi haft med bus stoppestedet ud for Kærvej.

I forbindelse med rejseholdets besøg hos os i maj,  påpegede vi nødvendigheden af at få lys ved busstoppestedet . Det noterede man,  men det var vist alt.

Der skete ikke noget før Borgerforeningen rettede henvendelse direkte til vejdirektoratet,  uden om teknisk forvaltning, og nu er man ved at sætte lys op.

Egentlig havde vi ønsket et trafiklys on demand,   som ved Centralmarkt i Süder Lügum, –  et lys der kun tændes når der er trykkes på en knap,  og som for det meste er slukket, men det kender man ikke i Danmark.

Det er ærgerligt at teknisk forvaltning ikke tog sig af sagen,  men vi må også konstatere at der ikke er sket noget med rundkørslen eller fortorv det sidste stykke på Kærvej op mod hovedvejen,

Til gengæld har vi mistet noget fortorv fra Hostrupvej til det tidl. busstoppested.

 

Det er fjernet,  og det giver igen anledning til en del skriveri med kommunen og  Sydtrafik,  der skal blive eninge om hvis beslutning nedlæggelsen er.

 

Med hele sagen omkring lukning af skolen har Jejsing fået det man kalder en mavepuster, som vi har svært ved at komme over.

Kommunen vidste godt det ville ske, og har ansat en antropolog i et år, som skal hjælpe os til at komme videre. Vi har haft møde med hende, og blev enige om, at vores forhold vil ændre sig til det bedre når vi får friskolen.

 

Foruden at ansætte en antropolog, har kommunen givet i alt 1,5 mill. kr. til LU til at imødekomme ønsker fra lokalsamfundene med.

( det vender jeg tilbage til.)

 

Vore øvrige aktiviteter som Lanterne optog, Sct Hansbål og fællesspisning  kører godt,  hvor vi har for nylig har kunnet fejre 25. gang.

Vi plejer at være mellem 75 og 100 deltagere til fællesspisning,  og det må siges at være et rigtig godt fremmøde.

I den forbindelse skal nævnes, at Borgerforeningen brugte fællesspisningen i november  som vores bidrag i Tønder Kommunes kulturuge.

Vi havde lavet en aften med Sønderjysk tema,  hvor vi var 120 deltagere. Jeg kan love at vi også vil tilbyde noget tilsvarende til den kommende kulturuge i 2012.  Stor tak til madholdet,  og tak til alle, fordi tilslutningen er så stor.

 

Også tak for  tilslutingen til byfesten,  hvor vi har et upåklageligt samarbejde med JUIF og byfestgruppen.

Uden jer og jeres evne til at få et overskud kunne vi ikke give en hjælpende hånd til foreninger i Hostrup Sogn.

Byfesten er et rigtig godt aktiv for Hostrup Sogn. Vi mødes først til et bredt tilbud af underholdning, både som deltagere, men ikke mindst som tilskuere,  og sammen har vi et  par fornøjelige dage,  såvel børn som voksne.

Byfestgruppen udvikler stadig nye ideer, og jeg undrer mig over hvad man dog kan finde på,  og hvad folk går med til.  Ikke alle aktiviteter har lige lang levetid, men jeg tror absolut at pensionistfrokosten er kommet for at blive.  Og kom bare,  Byfestgruppen har besluttet at sætte priserne lidt ned.

 

En anden aktivitet vi har i Jejsing er de fælles foredrag. De er gode, men  samtidig fornemmer jeg at vi kunne få mere af den slags,  hvis blot vi kan finde midler til det.

 

Vi har såmænd også startet et par nye ting,

1. Storkereden i dammen,  –  Storkereder hører ikke til i en dam, men det var nok til at få Jejsing omtalt i Billedbladet.

I reden er der altid to store storke,  og der sættes en lille stork, hver gang der bliver født et barn i sognet. Den bliver forsynet med navn, og bliver stående indtil barnet er fyldt 1 år, på den måde kan vi altid se hvor mange børn der kommer i børnehaven om tre år.  Tak til Bucka og Berndt.

 

Og så har vi startet  Æ Unnenlaug,

Æ Unnenlaug er målrettet enlige og pensionister, som under ledelse af Lis Mølgaard og Stinne Jensen mødes i hjemkundskabslokalet på skolen for at lave og spise et måltid mad i fællesskab.

Da jeg mødte Lis efter den første gang,  kunne hun med et glimt i øjet fortælle hvordan det er at skulle bede voksne mænd om at vaske hænder. Der var mødt 9 til den første gang, og mon ikke der kommer et par stykker mere til?

 

Skal man se lidt ud i fremtiden, så står vi over for to store udfordringer,  som kræver et større samarbejde.

 

1.  Det er ikke friskolen,  men de mange huse der er og som vi ved kommer til salg i Jejsing. –  Dem gælder om at få børnefamilier til at købe,  og derfor gælder specielt om at gøre opmærksom på Hostrup sogn som et rigtig godt sted for børn.

 

Kan vi det, vil det komme friskolen og børnehaven til gode,  men det vil også forbedre priserne på vores huse når de engang skal sælges. Endelig er det tit gennem børn at voksne mødes,  og skaber venskaber , og det er venskaber,  der skal give os glæde ved at bo her.

Der er kommet for mange huse til salg hos os, men hvad værre er,  så er det til uhørt lave priser, med lange liggetider. Priserne afspejler vel markedspriserne,  men de er så lave,  at man kan frygte for at nogen,  private eller offentlige,  simpelt hen opkøber huse hos os for at exportere egne og dyre ” klienter” .

 

For at stimulere udviklingen til noget bedre, har vi tre værktøjer:

Blomstrende landsby og internettet, som virker som reklamesøjler,  og som det tredje

er den positiv omtale vi får,  dels fra os selv,  men ikke mindst gennem aviserne.

Vi kan ikke annoncere efter tilflyttere,  men vi kan fortælle om vores aktiviteter og de muligheder vi har, og vi kan gøre os umage for at fortælle det til så mange som muligt.

 

Blomstrende landsby giver os et kvalitetsmærke, i form af et emblem og et flag ved byskiltet,  der viser at dette er en særlig og selvbevidst by.  Et projekt, der laves i samarbejde med kommunen og Landdistrikternes hus i Vejen, og et projekt der sandsynligvis får  HKH Prinsesse Marie som protektor. Det er måske ikke særlig kendt endnu,  men vi kan håbe.

 

Som en sidegevinst vil Blomstrene landsby give os en afklaring på vores status, hvem vi er, vores sammensætning, aldersfordelingen, pendlermønster,   og vise hvor vi har  muligheder,  og dermed hvor vi skal investere tid og kræfter.

Det haster,  fordi det  helt sikkert vil afføde nogle ønsker om investeringer  som koster penge, og her har vi netop nu en meget gunstig situation og velvilje hos LU,  men det bliver ikke ved at være let.

Jeg kan se, at andre  byer i kommunen, som stadig har skoler sørger for at få deres bid mens tid er,  og vi skal være klar inden man for alvor får øje på mulighed for tilskud i Tønder, Løgumkloster og Skærbæk byer.

 

Hjemmesiden kører bedre og bedre.

Det kan jeg se fordi det ikke længere kun er mig der skriver på siden, men at der nu også kommer indlæg fra andre.

Hjemmesiden er vores ansigt udadtil,  og det er gennem den vi kan gøre opmærksom på os.

Vi skal skrive om de goder vi har, og om vore aktiviteter. Til det formål har vi fået tilsagn fra to gode borgere, som vi har givet frie hænder til at skrive om Jejsing.

 

Hjemmesiden kan nemlig sende nyhedsbreve,  som alle kan tilmelde sig,  og jeg glæder mig over at der jævnligt kommer nye abonnenter.

 

Som endnu noget nyt,  har Borgerforeningen fået en profil på Facebook,
Facebook er et effektivt og hurtigt medie,  hvor notater læses af mange,  men hvor notater også hurtigt glemmes igen.

Selv om Facebook er ret ny,  har vi 89  Venner.

 

Derfor er det ærgerligt at Idrætsforeningen ikke er mere aktiv på hjemmesiden.

Der sker rigtig meget godt i JUIF,  som vel er den forening i Hostrup sogn med flest aktiviteter.  Borgerforeningen har fået klager over manglende information om mulighederne for at dyrke idræt i JUIF, helt konkret manglende kendskab til hold, kontaktpersoner og træningstider.

Det vil jeg kraftigt opfordre JUIF til at rette op på.

 

I Jejsing, som så mange andre steder, er det altid gået op og ned for foreninger.  Jeg kender JUIF som en meget aktiv forening, med dilletant og høstfest. Vi har kun grund til at være stolte over JUIF,  og de mange frivillige ledere,  men hvorfor skal det være en hemmelighed over for nogen,  og hvorfor skal vi ikke bruge en aktiv JUIF som spydspids når det gælder om at få kommende huskøbere til at vælge Jejsing.

 

I den anledning kan det være en god ide med læserbreve i aviserne,  læserbreve der ikke er kritik, men derimod ros.

JUIF bladet skal have ny redaktør. Det giver altid en vis uro,  og denne gang var vi lige ved at få lavet et sogneblad, hvor en samlet udgivelse af Kirkeblad og JUIF kunne være løsningen.  Det kunne være en god løsning, specielt fordi omdelingen jo er sammenfaldende og alene deling af porto udgifterne ville være en god ting for alle parter.

 

Til slut lidt om os selv i bestyrelsen.

 

Det er mit indtryk at Borgerforeningen er værdsat i sognet,  fordi vi markerer os med selvstændige meninger,  og fordi vores aktiviteter bliver godt modtaget.

Vi har dog stadig et problem,  Vi  imødeser en stor opgave med at dreje skuden, ikke blot med Blomstrende landsby,  men også med at forfølge effekten af Blomstrende landsby.

Derfor ville det være rart med en massiv opbakning til Borgerforeningen,  ikke blot i fremmøde, men så sandelig også i form af en konkret indmelding med kontingent betaling.

Kontingentet er et problem og det er tilmed dyrt at kræve kontingent op,  og her vi savner et effektivt middel til at få kontingentet betalt.

 

Til bestyrelsen:

Bestyrelsen har holdt  ? møder,  hvor vi har den glæde at næsten alle møder op hver gang.

Vi orienterer os gensidigt om aktuelle ting,  og får en status på kørende projekter.

 

Det er en bestyrelse, der er pligtopfyldende,  og det er en bestyrelse, der arbejder godt sammen. Og som formår at fastholde det væsentlige. – og det sjove.

 

 

 

 

Skriv et svar