Friskolens målsætning

Tilbage

 

JejsingSkolebillede2

 

Målsætning

 

Når man får chancen for at lave en friskole, er det vigtigt at indholdet i skolen virkelig er et alternativ til folkeskolen. På Jejsing Friskole vil vi udnytte friskolens muligheder for at gøre tingene anderledes fuldt ud. Kogt ned til en sætning, lyder vores målsætning som følger:

Vi ønsker at skabe et kreativt læringsmiljø, hvor eleven får mulighed for at tage medansvar for egen udvikling; personligt, socialt og fagligt, i et trygt og forpligtende fællesskab – med læreren som støtte og vejleder.

På friskolens hjemmeside under ”Værdigrundlag” i menuen, kan du læse mere om de værdier og visioner, der ligger til grund for vores praksis. I det følgende vil det blive beskrevet, hvordan vi gennem organiseringen af dagligdagen, vil virkeliggøre vores målsætninger om medbestemmelse, respekt for forskellighed, trivsel, sammenhæng og mening i børnenes skoledag.

Aldersintegration og social ansvarlighed

På Jejsing Friskole går børnene i aldersintegrerede grupper. De har altså et fællesskab, der går på tværs af alder. Dette giver en helt særlig dynamik, hvor man i klassen kan drage nytte af de ressourcer eleverne har på forskellige alderstrin. De større elever bliver skolevenner for de mindre. Den ældre skoleven skal hjælpe den yngre skoleven med det praktiske, det sociale og i et vist omfang det faglige. Ansvaret får de større elever til at vokse og de er meget stolte og glade for opgaven. Med egne ord beskriver børnene, at det er hyggeligt og at man selv lærer en masse af at forklare noget fagligt stof for de mindre. skolevens-ordningen giver samtidig de mindre børn en høj grad af tryghed og de lærer at gå i skole ved at lytte til deres ældre skoleven og ved at se, hvordan alle de store opfører sig. På den måde giver børnene den gode skolekultur videre til hinanden på en helt naturlig måde.

Det forpligtende fællesskab

I gruppen lærer eleverne at respektere og støtte hinanden. De lærer at holde møder, hvor børnene selv er mødeledere og her oplever de, at det kan betale sig at sige sin mening højt. Til disse møder diskuterer man alle mulige problemstillinger og forsøger at engagere børnene i alt fra opstilling af regler til organisering af en mærkedag. I hverdagen får alle børnene et ansvarsområde – som f.eks. at feje grupperummet – og gennem dette praktiske arbejdsfællesskab, lærer de på en meget konkret måde, at fællesskabet regner med dem og at det protesterer, hvis den enkelte ikke tager sit ansvar på sig.

Medbestemmelse giver engagement og ejerskabsfølelse

Når man ønsker at fremme kompetencer som ansvarlighed, selvstændighed og kreativ tænkning og man vil at eleverne skal få høj grad af tillid til egne evner, så kræver det, at man tør give dem plads til at kunne og ville noget selv.

Hvis man formår at inddrage børnene i planlægningen af deres egen skoledag, vil man opleve et helt usædvanligt engagement fra børnenes side. Det giver eleverne en høj grad af medejerskab, når de har fået lov til at bestemme, hvad deres emnearbejde skal handle om, og en usædvanlig stolthed, når de præsenterer deres selvvalgte arbejde for resten af gruppen.

Organisering af hverdagen

Ovenstående tanker kommer helt konkret til at udmønte sig i, at vi på Jejsing Friskole ikke har opdelt dagen i faste 45 minutters lektioner på traditionel vis. Vores skoleskema er mere åbent og fleksibelt.

Hver mandag morgen afholder vi et morgenmøde, hvor ugen bliver tilrettelagt. Her sidder børnene med hver deres skema, som de skal udfylde. De ender ud med et skema, hvorpå der står faste ting (idræt, sprog og kreative fag), niveau-inddelte fagkurser de skal på i den pågældende uge, og så en vis portion ”egentid”, som de skal lære at bruge konstruktivt. I denne planlægning får de mindre elever hjælp af deres ældre skolevenner og de vil have væsentlig mindre ”egentid” end de større børn. Forventningen om elevernes ansvarlighed og graden af frihed stiger proportionalt med deres modenhed.

Ved at lære at sætte mål for eget arbejde, lærer børnene at de selv har et medansvar for hvorvidt de lærer noget. De lærer også, at hvis man gerne vil lave noget spændende, så skal man også selv tage initiativ og sætte noget i gang. Som et naturligt led i denne udviklingsproces, arbejder vi med evaluering i form af logbog. Her er læreren i konstant dialog med børnene omkring deres arbejdsindsats, hvad de har brug for at øve sig på – og eleverne vil her kunne følge med i hvad de har lært.

Se vores faste skema og eksempler på børnenes individuelle skemaer under ”skema” i menuen.

Læring skal give mening

Når man har haft en vis portion indflydelse på ens arbejde er det som regel sjovere, mere motiverende og det føles også mere meningsfyldt. Og på Jejsing Friskole ønsker vi engagerede elever, der føler at de virkelig lærer noget.  Udover at give dem medbestemmelse, kan man fremme følelsen af mening ved at sørge for, at der er ”Ægte modtagere” til deres arbejde. Vi lægger vægt på, at eleverne formidler deres opnåede viden til hinanden i form af fremlæggelser, udstillinger, produktion af små bøger eller andet.  Det er meget motiverende for eleverne, når de ved, at frugten af deres bestræbelser ikke blot ender i lærerens taske, men når ud til virkelige mennesker; enten gruppen, lokalsamfundet eller brugere af internettet.

Et eksempel på hvordan princippet om ”ægte modtagere” motiverer eleverne, er arbejdet og oplæsningen af den ”frie tekst”. Eleverne får hver uge mulighed for at skrive en ”fritekst”, som er en historie de selv finder på. Alle digter, enten alene eller sammen med en kammerat, og ældre skolevenner skriver for deres yngre skolevenner. Om fredagen læses historierne højt for resten af gruppen. Her lærer eleverne at lytte til hinanden og give fagligt konstruktive kommentarer. Den enkelte elev mærker glæden ved at dele sin historie med andre og bliver stolt over anerkendelsen fra de andre.

 

Tværfagligt emne- og projektarbejde

Tværfagligt emne- og projektarbejde giver en høj grad af mening, når man arbejder tværfagligt. Derfor vil vi på Jejsing Friskole have emneuger flere gange om året og motivere eleverne til løbende at arbejde med selvvalgte emner. På skemaet har vi afsat en fast ugentlig tid til fremlæggelse af dette arbejde. Vi vil klæde vores elever på til selvstændigt at kunne indsamle, sortere, bearbejde og til slut formidle viden. En kompetence der er vigtig i nutidens videnssamfund. Dette vil vi gøre ved at udvikle deres evner til at arbejde tværfagligt – først gennem emnearbejde og siden hen gennem projektarbejde.

For at skabe en sammenhæng i elevernes tværfaglige emne-/projektarbejde vil vi hvert år vælge et årsemne, som vil være rammen for emneugerne, udflugter og de selvvalgte emner, eleverne beskæftiger sig.

Lærerstyrede kurser og benspænd

Som det fremgår af ovenstående, så mener vi, at eleverne opnår mange kompetencer ved at få indflydelse på deres egen læring og dagligdagen i det hele taget. Men vi anerkender også, at lærerne skal åbne verden for børnene, motivere dem gennem det gode eksempel og give dem en ramme indenfor hvilken de kan træffe kvalificerede valg for deres eget selvstændige arbejde. Lærerne vil præsentere eleverne for en masse faglige og tværfaglige oplæg og forløb, hvor tilgangen vil være kreativ, undersøgende og læringsstilsorienteret. Kroppen kan bruges og tænkes ind i alle fag og det gør heller ikke noget, hvis det vi laver sammen med eleverne er sjovt. Vi mener, at det er én af lærerens vigtigste opgaver at sætte gang i spændende og undersøgende processer, og at de også udfordrer eleverne, så disse får en åbenhed over for ”det anderledes”; det eleverne ikke selv ville have valgt, men som læreren vurderer, vil være givende og lærerigt for dem. Der skal altså være en sund balance mellem det selvvalgte og så de udfordringer – benspænd – som lærerne bidrager med.

Samtidig skal der ikke herske tvivl om, at det er læreren, der har ansvaret for det faglige niveau og for at det enkelte barn både får de udfordringer og den støtte som den pågældende elev har brug for.

 

Skriv et svar