Søndag d.17.april kl. 10-14 inviteres der til ØKODAG – køernes forårsfest på Langmosegaard ved Jejsing
Køerne lukkes ud på græs kl. 12.00.
Der er ponyridning, samt mulighed for at komme tæt på tamme høns og kælekaniner og lege i den store hølade. Oplevelserne på dagen kan krydres med pandekagebagning over bål, økologisk helstegt pattegris og der er et stort udvalg af fødevarer fra gårdens dyr. Der er både gratis smagsprøver og mulighed for at købe en god middag. Overskuddet fra dagen går til Jejsing Børneunivers, Jejsing Friskole, Kindergarten Jeising, Hostrup FDF og Tønderegnens 4H.
Adressen er Langmosegaard, Nybjergsvej 2, Jejsing, 6270 Tønder.
Se også dette link: http://økodag.dk/Farm/?id=31